Kommissorium godkendt
Kommissoriet for Kommuneplanstrategi 2023 danner grundlag for det videre arbejde med strategien. Kommissoriet beskriver fem temaer med tilhørende dilemmaspørgsmål om byens udvikling, som vil indgå i strategien. De fem temaer er:
- Hovedstadens byudvikling og mobilitet
- Boliger og sammenhængende by
- En by med erhverv og studiemiljø
- Klimaby med plads til natur, kultur og fritid
- Udvikling med respekt for byens sjæl
Kommissoriet indeholder desuden en tidsplan for høring og politiske behandling af Kommuneplanstrategi 2023. Kommuneplanstrategien sendes i intern høring blandt fagudvalg, råd og lokaludvalg i april - maj 2023. I august - september 2023 sendes strategien i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse i december 2023. Tidsplanen kan også findes her på hjemmesiden under menupunktet proces (link)
Læs om Økonomiudvalgets vedtagelse af kommissoriet: Kommissorium for Kommuneplanstrategi 2023.