Offentlig høring afsluttet: Kommuneplanstrategi 2023
Status efter offentlig høring
Den offentlige høringsperiode er løbet fra 1. august til 29. september 2023 og er dermed slut. Københavns Kommune har modtaget 153 høringssvar i høringsperioden. Du kan læse høringssvarene via Bliv Hørt - Forslag til Kommuneplansstrategi 2023. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling af kommuneplanstrategi 2023.
Videre proces
Økonomiforvaltningen behandler samtlige høringssvar, som er indsendt via kommunens høringsportal, men pointer og input fra diverse arrangementer, som har været afholdt i høringsperioden, indgår også.
Borgerrepræsentationen skal ved vedtagelsen af kommuneplanstrategien tage stilling til, hvorvidt høringssvarene skal imødekommes og indarbejdes i den endelige strategi. Den endelig vedtagelse af kommuneplanstrategien forventes i december 2023.