Politisk godkendelse af forslag til Kommuneplanstrategi 2023

Økonomiudvalget behandlede den 13. juni 2023 forslag til Kommuneplanstrategi 2023, og den 22. juni 2023 behandlede og godkendte Borgerrepræsentationen, at forslaget til strategien kan sendes i offentlig høring.

Økonomiudvalget behandlede den 13. juni 2023 forslaget til strategien, og den 22. juni 2023 godkendte Borgerrepræsentationen, at forslag til Kommuneplanstrategi 2023 kan sendes i offentlig høring. Læs mere om beslutningen her. 

Forslag til Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad fastlægger den strategiske retning for byens fysiske udvikling i en 12-årig tidshorisont og danner grundlag for udarbejdelsen af Kommuneplan 2024. Strategien indeholder fem temakapitler:

  • Kapitel 2: Hovedstadens byudvikling og mobilitet
  • Kapitel 3: Boliger og sammenhængende by
  • Kapitel 4: En by med erhverv og studiemiljø
  • Kapitel 5: Klimaby med plads til natur, kultur og fritid
  • Kapitel 6: Udvikling med respekt for byens sjæl

Videre proces

Strategien sendes i otte ugers offentlig høring ultimo juni. Du kan holde dig opdateret her på hjemmesiden, hvor nyhederne løbende opdateres.