Udkast til strategi drøftes

Den 21. februar 2023 tog Økonomiudvalget hul på drøftelsen af udkast til Kommuneplanstrategi 2023 – Fremtidens klimavenlige hovedstad.

Økonomiudvalget drøftede for første gang udkast til Kommuneplanstrategi 2023 på mødet den 21. februar 2023.

Udkast til kommuneplanstrategi

Udkast til Kommuneplanstrategi 2023 sætter den strategiske retning for Københavns fysiske udvikling. I udkastet er der forslag til målsætninger for byudvikling og strategisk retning. Der er også nøgletal for byudviklingen og et overblik over, hvad der undersøges frem mod revision af kommuneplanen. Derudover indeholder udkastet en lovpligtig oversigt over kommune- og lokalplanlægning siden sidste kommuneplan blev vedtaget.

Proces

Drøftelsen den 21. februar ligger forud for Økonomiudvalgets beslutning om at sende et udkast til Kommuneplanstrategi 2023 i intern høring hos fagudvalgene, Københavns Kommune råd og de 12 lokaludvalg. Denne beslutningen træffes forventeligt den 14. marts 2023 på udvalgets efterfølgende møde.

Efter den interne høring i Københavns Kommune klargøres strategien til beslutning om offentlig høring i juni måned. Den offentlige høring forventes at ligge i otte uger august og september 2023.



Du kan læse om Økonomiudvalgets drøftelse om Kommuneplanstrategi 2023 her